Menu


Affiliate e-mailretningslinjer

For at kunne sikre os den bedste kvalitet

Succes bunder i kvalitet

For at kunne sikre os den bedste kvalitet på de eksklusive kampagner, som vi repræsenterer gennem affiliate markedsføring, er det vigtigt, at vi hos NetBooster Affiliate og vores e-mail-publishers følger de affiliate e-mailretningslinjer, som vi har skabt i samarbejde med brancheforeningen, Foreningen af Danske Internet-Netværk (FDIN).

Affiliate e-mailmarketing har haft stor fremgang de seneste år, men det har desværre også haft som konsekvens, at nogle publishers ikke har fulgt markedsføringsloven. Dette tager NetBooster Affiliate selvfølgelig stor afstand fra. Sammen skal vi fortsætte med e-mail-succesen indenfor affiliate markedsføring og skabe endnu bedre resultater, men denne succes skal gå hånd i hånd med kvalitet.

Se de specifikke affiliate e-mailretningslinjer trin for trin her:


Afsenderadresse:

  • a) Afsenderadressen skal være gennemskuelig og afspejle domænet og formålet. Annoncørens brand og kampagnenavnet må ikke fremgå som afsender
  • b) Afsenderadressen må ikke skjule det kommercielle formål bag fiktive identiteter, herunder ikke indeholde diverse personnavne eller adresser som eksempelvis: ”Trygt lån”, ”Vand & Sommer , ”REJSE-BEKRÆFTELSE”, ”Bankmeddelelse”.
  • c) Det må ikke fremstå som om, at e-mailen er en reply-mail (”SV” eller ”RE” i emnetekst)
  • d) En e-mailudsendelse må ikke fremstå som om, at e-mailen er udsendt af annoncøren.
  • e) Det skal være nemt at kontakte afsenderen.

Afmelding:

Det skal altid være nemt at fravælge at modtage e-mails/nyhedsbreve


Budskaber:

  • a) Budskaber må ikke indeholde: ”Du har vundet”, ”Dit lod #45678 er udtrukket”
  • b) Der må ikke anvendes vildledende/lokkende metoder – eksempelvis:
  • • Emnetekst: Annullering af dine lån
  • • Emnetekst: Problemer med levering af Coca-Cola til din adresse
  • • Emnetekst: Udlevering af Grøn Koncert biletter
  • • Emnetekst: RYKKER 2 Afhentning af åbne billetter fra København til Paris
  • • Emnetekst: Annullering af forbrugslån #4332 inden 31. maj.
  • • ”Tillykke du har vundet”• ”Bekræft venligst dit navn”
  • • ”Du er udtrukket”
  • • ”Vi mangler dine informationer vedrørende levering af gevinsten”
  • • ”Klik her for at hente din præmie”

Sprog:

Sproget i det pågældende land skal være korrekt og ikke Google translate – Vi vil naturligvis være meget behjælpelige med oversættelser


Lovgivning:

Lovgivningen for det pågældende land skal overholdes.

Vi vil meget gerne fortsætte med at være jeres aktive samarbejdspartner, hvor vi naturligvis står til rådighed med vejledning om gode kampagne tekster, oversættelser osv.


Se de specifikke e-mailretningslinjer:


Danmark (PDF)   Sverige (PDF)   Norge (PDF)   Finland (PDF)    Engelsk (PDF)

Kontakt os